Jerslev Marked 2017

Regnskabet er gjort op og viser et overskud på ca. 100.000 kr - tak til frivillige og sponsorer, som har gjort en indsats for Jerslev Marked 2017! 

Jerslev Markeds historie

Jerslev Heste & Kræmmermarked er i sin nuværende form opstartet i 1978 af lokale folk i byen. En af dem var Sig (Sigurd Green Nielsen) som er kendt af mange overalt i hele landet. Sig startede markeder op flere steder og mange af dem er stadig i aktive i dag. Desværre døde Sig for nogle år siden, men hans ånd hviler stadig over Jerslev Marked, og ikke et markeds år er slut, uden at Sig har haft sin indflydelse herpå.
 
Markedet har trods sit efterhånden store omfang bevaret sin intimitet og byder sine gæster velkommen med den velkendte nordjyske gæstfrihed.
 
Som et af Nordjyllands største markeder, med ca. 150 kræmmere et stort tivoli fra Nordisk Tivolipark, underholdning i topklasse, tilbyder Jerslev Marked tre fornøjelige dage for hele familien.
Vi oplever hvert år et større opbud af heste, hvilket sammen med vore mange besøgende, er medvirkende til at give Jerslev Marked den helt rigtige atmosfære.
 
Der gives fra de handlende rig mulighed for at gøre sommerens bedste handel...Bare byd og nyd!!!
 
Kom og oplev et rigtigt Hestemarked! - og støt Jerslev Sterup Idrætsforening